Optimale næringsstofstrategier for handelsgødning - SEGES Projektsitet
Formålet er at øge landmandens økonomiske afkast ved gødskning og samtidig mindske gødskningens miljøpåvirkning inden for de landbrugs- og miljømæssige rammevilkår.
Målet er udvikling af nye og forbedrede uvildige gødskningsstrategier for en række almindelige danske landbrugsafgrøder. Herunder at fastsætte optimale kvælstofmængder og udarbejde et forbedret grundlag for kvælstofnormer.
I projektet vil danske og udenlandske forsøg og undersøgelser blive studeret som en del af forundersøgelsen forud for gennemførelsen af nye markforsøg. Bl.a. vil et samarbejde med kollegaer i England, Irland og Tyskland blive videreført, så erfaringer og forsøgsresultater udnyttes bedst muligt. Designet af nye forsøg drøftes på møder med lokale danske rådgivningsvirksomheder. Der gennemføres ca. 60 markforsøg efter 12-14 forskellige forsøgsplaner i 7-8 forskellige afgrøder til afdækning af optimale gødskningsstrategier og mængder i disse afgrøder. I en del af forsøgene skal udviklingen af afgrøden følges nøje med hjælp af optagelser foretaget med et dronebåret, multispektralt kamera og med målinger fra jorden med forskellige afgrødesensorer for at kunne fastslå sammenhængen mellem afgrødeudvikling, høstudbytte og næringsstofbehov.
Projektet har effekt på både landmandens økonomi og på miljøpåvirkningen. Ved at følge uvildige, fagligt velfunderede gødningsstrategier kan landmanden sikre, at det økonomiske udbytte er i top samtidig med at miljøpåvirkningen minimeres. For hvert kg kvælstof, som udnyttelsen forbedres med, vil høstudbyttet øges med f.eks. 10-15 kg korn, og kvælstofudvaskningen vil falde med ca. 0,2 kg. Samlet set forventes det, at dækningsbidraget på bedriften kan øges med godt 100 kr. pr. ha.
Behovet for mobile næringsstoffer som kvælstof, svovl, bor og i nogen grad kalium på grovsandet jord er i 2020 større end normalt på grund af den meget nedbørsrige vinter. Det kræver både en øget og en tidligere tilførsel af næringsstoffer end normalt.
Med en økonomisk optimal kvælstofkvote kan det være interessant at tilføre en del af kvælstoffet som en bladgødskning i blomstringsfasen - eventuelt sammen med svampesprøjtningen.
Dette er en vejledning om bor, hvor du kan læse mere generelt om bor som mikronæringsstof. F.eks. under hvilke forhold der er risiko for bormangel, om symptomerne på mangel i forskellige afgrøder og konstatering af behov samt gødskningsstrategi.
Ved at tildele af gødning til vinterraps i efteråret øges væksten, så rapsen får den rette størrelse inden vinter. Udnyttelseskravet er nu blevet hævet for husdyrgødning, og det er derfor endnu vigtigere at optimere på virkningen af husdyrgødning.
En god etablering og optimal vækst helt fra starten er vigtigt for at opnå høje udbytter i vårbyg. En gød-ningsstrategi i vårbyg skal derfor sikre tilgængelighed af de nødvendige næringsstoffer allerede fra fremspiringen.
Kvælstofprognosen er netop offentliggjort og det kan overraske, at den kun viser et forøget kvælstofbehov på 5-10 kg kvælstof pr. ha. Det kan bl.a. skyldes, at der er en bundgrænse for, hvor lavt N-min-indholdet kan blive i jorden.
Kvælstofprognosen er netop offentliggjort og det kan overraske, at den kun viser et forøget kvælstofbehov på 5-10 kg kvælstof pr. ha. Det kan bl.a. skyldes, at der er en bundgrænse for, hvor lavt N-min-indholdet kan blive i jorden.
Første tildeling af kvælstof til vinterhvede skal normalt ske ved begyndende vækst. I år er hvedemarkerne relativt svage mange steder, så derfor bør man prioritere en lidt større andel af kvælstoftilførslen ved første tildeling.
Første kvælstoftildeling i vinterbyg skal ske ved begyndende vækst. I 2020 bør man øge kvælstofmængden ved første tildeling, da afgrøderne generelt er svage i væksten og der er ekstra behov for buskning i foråret.
Første kvælstoftildeling i vinterrug og triticale skal ske ved begyndende vækst. I svagt udviklede marker, bør en lidt større mængde udbringes ved første tildeling end normalt.
I flere kornmarker er der på nuværende tidspunkt set svovlmangel. Behovet for svovl forventes at være større i år på grund af høj vinternedbør. Svovltilførsel kan betale sig frem til skridning
Placering af gødning ved såning kan øge udbyttet og effekten af den tildelte gødning. Det kan gøres på flere måder. Ved at få gødningen tæt på den spirende plante, får planterne nemmere fat i gødningen, men risikoen for skader fra gødningen stiger også.
Nogle vinterhvedemarker er meget langt foran i udviklingen i forhold til normalt. Vi ser enkelte marker, der allerede er i begyndende strækningsvækst (stadie 30-31). Dette forhold skal man tage hensyn til i sin gødningsstrategi.
I strækningsfasen bør vintersæd kontrolleres for pletter med dårlig vækst. Satellitfoto fra CropSat eller CropManager kan være en hjælp til at identificere dårlige pletter
Ved udbringning og anvendelse af handelsgødning er det målet at få en præcis og ensartet fordeling af gødningen over marken, og at afgrøden får næringsstofferne stillet til rådighed på det rette tidspunkt og i den rette mængde.
